Bergenhuus

Værft: Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri.
Nybygning nr. 58.

Bestilt: 16. april, 1870.
Søsat: 4. oktober, 1870.
Leveret: 18. december, 1870.

Status: Forlist.

Navne

Bergenhuus (18. december, 1870 - 24. april, 1897)
Mercur (24. april, 1897 - 13. april, 1913)
Netto (13. april, 1913 - 1914)
Robert Lea (1914 - 28. juni, 1914)

Ruter

Stettin - København - Norges vestkyst (1888 - 1895)
Baltiske havne - København - Hamburg (også) (1888 - 1895)
København - baltiske havne (1895 - 1897)
København - Hamburg (også) (1895 - 1897)

Rederier

Partrederi (Firma Fr. Th. Adolphs Enke; Andreas Nicolaj Hansen, Grosserer; Alfred Peter Hansen, Grosserer; Harald Andreas Hansen, Grosserer; L. N. Hvidt, Grosserer; Mor. Levy, Bankdirektør; E. le Maire, grosserer; W. Schmidt, Grosserer), København, Danmark (18. december, 1870 - 23. januar, 1888)
Det Forenede Dampskibs-Selskab A/S - DFDS, København, Danmark (23. januar, 1888 - 21. april, 1897)
S. Kvindesland, Haugesund, Norge (21. april, 1897 - 1898)
Partrederi v/ B. Stolt-Nielsen, Haugesund, Norge (1898 - 25. oktober, 1913)
B. Stolt-Nielsen, Haugesund, Norge (25. oktober, 1913 - 1914)
Dampskibsselskabet Robert Lea AS (Erik Grant Lea), Bergen, Norge (1914 - 28. juni, 1914)

Hændelser og særlige begivenheder

lørdag 7. marts, 1896
Grundstødt ved Sprogø på rejse fra Horsens til Hamburg med kreaturer og stykgods. I Dansk Søulykke-Statistik kan læses:
Søforklaring i Korsør d. 21/3 96. Sørets-Dom i Kjøbenhavn d. 30/9 96. Kl. 9 1/4 Eftermiddag, da Romsø Fyr passeredes i ca. 1 Kilometerss Afstand, gik Kaptajn J. ned i Bestiklukafet for at hvile sig, idet han beordrede 2den Styrmand N. at holde samme Kurs (misvisende SSØ.) med Sprogø Fyr e. 3/4 Streg om Styrbord, at lade ham vide, naar Halskov Lystønde saas, og at kalde paa ham, naar Bergenhuus kom i Nærheden af Sprogø, senest om 1 Time. Omtrent Kl. 10, da Styrmanden, dog uden at pejle, skumlede, at Bergenhuus var lidt for vestlig i Farvandet, satte han Kursen ca. 1½ Streg østligere, indtil han e. 10m senere lidt om Styrbord saa et Blinkfyr, som han antog for Halskov Lystønde, mod hvilket han saa drejede ned styrende den oprindelige Kurs. Derpaa varskoede han Kaptajnen om Lystønden og den gjorte Kursforandring samt forespurgte, hvorledes Lystøndens Blink var. Efter at Kaptajn J. havde undersøgt dette i Fyrbogen, kom han paa Broen, hvor han, da han af Styrmanden lod sig forevise Blinkfyret, udtalte, at det maatte være Halskov Lystønde. Faa Minutter efter stødte Bergenhuus haardt, Maskinen stoppedes og kastedes «fuld Kraft bak», Ballasttanken udpumpedes, men Skibet stod fast og blev læk. Kort efter Grundstødningen opdagede Kaptajn J., at han havde forvexlet Omø Fyr med Halskov Lystønde, som han nu saa i Øst.
D. 8. indbjærgedes Kreaturerne og senere Ladningen til Korsør og d. 22/3 bragtes Bergenhuus i stærkt beskadiget Stand flot af Svitzer's «B. E.».
Paa dertil af Justitsministeriet given Foranledning tiltaltes Kaptajn J. og Styrmand N. henholdsvis efter Sølovens §293 og dens §306 ved Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn. Ved Sammes Dom af 30. September 1896 bleve de Tiltalte, idet de af dem afgivne Forklaringer vare lagte til Grund for Paadømmelsen for hver især, fundne skyldige i en Skødesløshed og Forsømmelse i deres Tjeneste om Bord, som havde bidraget til at fremkalde den indtraadte Grundstødning.
For Kaptajnens Vedkommende fremhævedes det særligt, at han havde begivet sig ned paa sin Vagt i længere Tid uden at forvisse sig om, at Vejr- og Strømforholdene ikke da vare saadanne, al Uheld let kunde indtræffe, naar der ikke iagttoges tilstrækkelig Forsigtighed, og uden at forvisse sig om, at den Mand, til hvem han overdrog Kommandoen, havde det fornødne Kendskab til Forholdene i saa Henseende, særligt til Fyrforholdene, hvad det viste sig, at han ikke havde, og hvad Kaptajnen iøvrigt heller ikke selv maatte antages at have haft i tilstrækkelig Grad.
For Styrmandens Vedkommende fremhævedes det, at han havde overtaget Kommandoen alene i længere Tid uden da at have eller i rette Tid at skaffe sig den fornødne Kundskab for med Sikkerhed at kunne navigere Skibet i det paagældende, iøvrigt almindelig bekendte Farvand.
Som Følge heraf var Kaptajnen anset efter Sølovens §293 med en Bøde af 200 Kr., Styrmanden efter dens §306 med en Bøde af 150 Kr., hvorimod der ikke fandtes at burde blive Spørgsmaal om overensstemmende med Sølovene §296 at berøve dem Retten til i det hele at føre Skib eller gøre Tjeneste som Styrmand.
Højesteret stadfæstede under 30. Juni 1897 den indankede Dom for Kaptajn J.s Vedkommende, men nedsatte Bøden for Styrmand N. til 100 Kr., idet det iøvrigt under Henvisning til Sø- og Handelsretedommens Præmisser udtaltes, at de Højesteret forelagte nye Oplysninger ikke kunde føre til et andet Resultat end det i Dommen antagne, men tildels bestyrkede dette.

torsdag 26. marts, 1896 - onsdag 10. juni, 1896
Repareret, herefter atter i fart.

søndag 28. juni, 1914
På rejse fra Bergen til Liverpool, grundstødt i Yell Sound og slået til vrag. Totalforlist.

Supplerende oplysninger

Kendingssignaler

NFSC (18. august, 1870 - 21. april, 1897)
JNSV (21. april, 1897 - 28. juni, 1914)

Flag

Danmark's flagDanmark's flag
Danmark (18. december, 1870 - 21. april, 1897)
Norge's flagNorge's flag
Norge (21. april, 1897 - 28. juni, 1914)

Hjemsteder

København (18. december, 1870 - 21. april, 1897)
Haugesund (21. april, 1897 - 1914)
Bergen (1914 - 28. juni, 1914)

Dimensioner

Længde: 47,7 m, Bredde: 6,8 m, Dybgang: 4,3 m

Tonnage

BRT: 434,33, NRT: 308,97, DW: 490 (1870)
BRT: 440,21, NRT: 314,89 (1881)
BRT: 444,32, NRT: 322,42 (1882)
BRT: 424,71, NRT: 282,54 (1892)

Kapacitet

108 passagerer, 6 køjepladser

Fart

Fart: 7 knob

Maskineri

1 stk. Compounc tandem trunk 4-cylindret B&W dampmaskine, 250 ihk
1 stk. fastbladet propel

Billeder af Bergenhuus

Oprettet: 12. august 2021.